DECONSTRUCTING REALITY

01. APR – 29. APR 2012 // 

Aarhus Kunstbygning // 

exhibited at the group exhibition 'SPRING12'

1/12

Som individer bevæger vi os konstant rundt i en virkelighed, der bliver konstrueret og modificeret af os selv og af andre. Virkeligheden bliver konstant forvrænget i medierne, og af politiske, samfundsmæssige og sociale relationer. Der opstår og eksisterer flere virkeligheder parallelt med hinanden, som kan være fordrejede versioner af udgangspunktet og af hinanden. Disse forskellige virkeligheder vil kunne betragtes som værende ligeværdige, da den enkeltes virkelighedsopfattelse er virkelig for denne.

I værket Deconstructing Reality undersøger jeg virkelighed som begreb og konstruction. Med værket forsøger jeg at skabe en installation, hvor det velkendte og fremmedartede optræder  på samme tid. Installationen peger på og skiller begrebet virkelighed ad, og udstiller virkeligheden som værende en konstruktion, hvor virkelighed konstrueres. En dekonstrueret virkelighed, som det enkelte individ er nødt til at agere indenfor og forholde sig til.

Ifølge psykologen William James er vores bevidsthed en strøm som hele tiden ændrer sig, men som samtidig påvirker vores syn på verden og hinanden. Dermed er der ikke en virkelighedsopfattelse, der er konstant. Den fysiske virkelighed kan til en vis grad anses for at være konstant, men måden vi opfatter og føler omkring den, påvirkes af, hvad der er gået forud, og vil følgelig være under konstant forandring. Denne tanke kan føres videre hos neuropsykologen Chris Frith – der mener, at vores hjerner bygger modeller af virkeligheden, og disse modeller modificeres konstant på grundlag af vores sanseindtryk. Så det vi faktisk opfatter er vore hjerners modeller af virkeligheden. De er ikke selve virkeligheden, men for den enkelte er de så godt som. Man kan sige, at vores opfattelser er fantasier, som falder sammen med virkeligheden.

Iboende i den menneskelige natur ligger der en vilje til at prøve at forstå og lede efter en eller anden form for sammenhæng i verden. En stræben efter at forstå virkeligheden bedst muligt. Men det vil nok på det nærmeste være noget nær umuligt for den enkelte at kunne overskue den struktur som virkeligheden udgør, da den i sin konstruktion hele tiden er forandrelig, og den enkeltes perception af virkeligheden følgelig hele tiden vil forskyde sig. Dermed fremstår virkeligheden uden overskuelig sammenhæng, og man vil ikke som sådan kunne få hold på virkeligheden.

I installationen opererer jeg med en række ophobede objekter, som peger på individet fra forskellige vinkler – indre og ydre identitet, krop, erindring, sprog og tid. Men disse fremstår som tomme skaller, og fraværet af individet er nærværende. For det er netop individet, der er kernen i enhver virkelighed. Men hvis der rykkes for meget ved individets virkelighed, kan man miste overblikket og måske endda sig selv, sin selvfølelse eller identitet. Dette kan skabe en følelse af fremmedgjorthed og angst i forhold til det at være menneske og at eksistere i en verden, hvor man  som individ ikke altid kan gennemskue strukturene i sociale relationer og indenfor samfundet generelt. Har man nogen egentlig kontrol over, hvem og hvad der påvirker en, og hvad der gør, at man som menneske er, som man er. Hvordan navigerer man rundt i en verden, som man ikke længere kan genkende, og som dermed fremstår absurd.

Følelsen af fremmedgørelse og absurditet kan på den måde opstå, når to modstridende virkelighedskonstruktioner – en der for individet vanligvis fungerer, og en udefrakommende som trænger sig på – i en given situation etablerer sig i et konkurrenceforhold. Følelsen af fremmedgørelse radikaliseres, jo mere fatal den nye påtrængende virkelighedskonstruktion er for den tilværelse, som den vante virkelighedskonstruktion er konstrueret på basis af. Konkurrencetilstanden mellem de to virkelighedskonstruktioner skaber, så længe konkurrencen ikke er afgjort og også ofte længe efter, en følelse af fremmedgjorthed, der kommer af tilstandens underminering af tilliden til både egen dømmekraft og virkelighed.

Man kan forblive lykkeligt uvidende og blind overfor, at virkeligheden er en konstruktion. Men har man først erkendt, at virkeligheden er dekonstrueret, er man nødt til at forholde sig til dette, og man er nødt til at agere indenfor og tage højde for de mange variationer af virkeligheden. For i forståelsen af denne konstruktion, kan man måske bedre dechifrere og forstå virkeligheden og det omgivende samfund. Herigennem kan man måske også bedre gardere sig mod virkelighedsopfattelser, som man ikke kan se sig selv agerere inden for eller som man ikke kan erklærer sig enig i.

The text is from the exhibition catalog. Written by Michael Würtz Overbeck.

The work received the Audience Award

Catalog link

  • Facebook Social Icon
  • Instagram Social Icon