Som individer bevæger vi os konstant rundt i en virkelighed, der bliver konstrueret og modificeret af os selv og af andre. Virkeligheden bliver konstant forvrænget i medierne, og af politiske, samfundsmæssige og sociale relationer. Der opstår og eksisterer flere virkeligheder parallelt med hinanden, som kan være fordrejede versioner af udgangspunktet og af hinanden. Disse forskellige virkeligheder vil kunne betragtes som værende ligeværdige, da den enkeltes virkelighedsopfattelse er virkelig for denne.

​

I værket Deconstructing Reality undersøger jeg virkelighed som begreb og konstruction. Med værket forsøger jeg at skabe en installation, hvor det velkendte og fremmedartede optræder  på samme tid. Installationen peger på og skiller begrebet virkelighed ad, og udstiller virkeligheden som værende en konstruktion, hvor virkelighed konstrueres. En dekonstrueret virkelighed, som det enkelte individ er nødt til at agere indenfor og forholde sig til.

​

Ifølge psykologen William James er vores bevidsthed en strøm som hele tiden ændrer sig, men som samtidig påvirker vores syn på verden og hinanden. Dermed er der ikke en virkelighedsopfattelse, der er konstant. Den fysiske virkelighed kan til en vis grad anses for at være konstant, men måden vi opfatter og føler omkring den, påvirkes af, hvad der er gået forud, og vil følgelig være under konstant forandring. Denne tanke kan føres videre hos neuropsykologen Chris Frith – der mener, at vores hjerner bygger modeller af virkeligheden, og disse modeller modificeres konstant på grundlag af vores sanseindtryk. Så det vi faktisk opfatter er vore hjerners modeller af virkeligheden. De er ikke selve virkeligheden, men for den enkelte er de så godt som. Man kan sige, at vores opfattelser er fantasier, som falder sammen med virkeligheden.

​

Iboende i den menneskelige natur ligger der en vilje til at prøve at forstå og lede efter en eller anden form for sammenhæng i verden. En stræben efter at forstå virkeligheden bedst muligt. Men det vil nok på det nærmeste være noget nær umuligt for den enkelte at kunne overskue den struktur som virkeligheden udgør, da den i sin konstruktion hele tiden er forandrelig, og den enkeltes perception af virkeligheden følgelig hele tiden vil forskyde sig. Dermed fremstår virkeligheden uden overskuelig sammenhæng, og man vil ikke som sådan kunne få hold på virkeligheden.